Forløsning af traumer

Der er ingen ord i verden der kan beskrive min taknemmelighed for jeg føler at jeg langt om længe får lov til at leve og kan trække vejret frit. Det kan jeg takke Susanne og Hypnoterapi Kibæk for, for det forløb er det forløb der har reddet mit liv på så store og omfattende punkter.

Jeg blev i starten af mine 30´ere bekendt med at jeg havde oplevet et fysisk overgreb i cirka 3 / 4 års alderen og da det kom frem, var jeg ikke klar over hvad det indebar og var i starten ret chokeret.

Konsekvenser af sexuelt overgreb som 3/4 årig.

Da jeg var kommet mig over chokket, tog jeg til en oplysningsaften for senfølgerne af seksuelt misbrug som barn og her gik det op for mig i hvor høj grad det overgreb havde påvirket mit liv, min livsførelse og min livskvalitet. Der var mange ting som var forbundet med netop den hændelse. For det første havde jeg lige så længe jeg kunne huske haft maveproblemer, som viste sig ved irriteret tyktarm.

Samtidig havde jeg et forvirrende og atypisk forhold til sex, da jeg gennem mit liv måtte sande at mit syn på sex og min egen rolle i forhold til sex var meget anderledes end andres. Mit forhold til mine egne grænser var også nærmest ikke til stede for jeg kendte dem ikke og samtidig var det nærmest umuligt for mig at give udtryk for mine behov, fysisk såvel som psykisk. Derudover havde overgrebet medvirket til en spiseforstyrrelse, hvor jeg ved pressede situationer begyndte at overspise voldsomt og mit forhold til mad var ganske forstyrret, for jeg ønskede i virkeligheden at spise til jeg kastede op, for så var jeg tilfreds.

Mit selvbillede havde i den grad lidt skade, for når alt kom til alt havde jeg en grundfølelse af at jeg var uværdig og vederstyggelig og uanset hvad folk måtte sige til mig af gode ting, var det umuligt for mig at tage det ind, for inderst inde havde jeg den opfattelse at hvis de vidste hvor forkert jeg var og opdagede hvor hæslig jeg var, så ville de gå for så havde de opdaget min allerdybeste hemmelighed. Det gjorde at jeg ofte skubbede folk fra mig, for der var nødt til at være en vis afstand, fordi de ellers ville opdage sandheden om mig. Når jeg endelig fortalte om den her hæslige sandhed, så kunne jeg ikke sætte ord på hvad det var, men det viste sig så at være det.

Det havde samtidig givet en følelse af ensomhed, selvom jeg aldrig var alene. Samtidig havde jeg i mine yngre dage en tendens til at ville sloges. Dog aldrig med kvinder, men det var fordi at mit syn på mænd var helt forpurret.

Der var flere PTSD lignende symptomer såsom voldsomme mareridt og nightterrors der dukkede op når jeg var stresset. Det var med den bagage at jeg lagde mig i stolen ved Hypnoterapi Kibæk med tanke om at jeg kunne få stressdelen af det væk og så ville det for mig være mere end jeg nærmest turde drømme om.

Forandring efter traumeforløsningen

Fundet ro – og smerterne var væk

Under det korte forløb, skete der en helt utrolig forandring og da jeg vågnede kunne jeg med det samme mærke at det var noget helt dybt inde i mig som var så væsentligt forandret at intet ville blive det samme igen og jeg havde for det første fundet ro med det der var sket, men da jeg skulle på toilet, var smerterne væk.

Endelig fri og tilpas med ro indeni

Da jeg kom hjem sov jeg næsten uafbrudt i tre døgn, fordi at jeg endelig havde givet slip på noget der havde krævet en umenneskelig ressource af mig så længe. For første gang i 30 følte jeg mig endelig fri og tilpas og for første gang i 30 år havde jeg ro indeni og det kunne jeg ikke huske at jeg havde prøvet. Da jeg vågnede og begyndte at socialisere med mine nærmeste var jeg også en anden. Jeg havde intet at skjule og de måtte gerne komme tæt på mig og den oplevelse var noget af det mest fantastiske man kan forestille efter så mange år i en følt isolation.

Følelse af indre tryghed og fri af spiseforstyrrelse

Samtidig bemærkede jeg at jeg havde halveret mit madforbrug til under det halve og behovet for overspisning var væk. Jeg har ikke siden haft nightterrors og jeg har det faktisk godt med mig selv og kan lide mig selv. Og så er det en forunderlig og vidunderlig følelse for første gang at føle sig tryg, for den tryghed blev taget fra mig dengang, men Susanne gav mig den tilbage.

Forløbet har reddet mit liv på så store og omfattende punkter

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte med at beskrive hvor stor en indvirkning mit forløb hos Susanne har haft for mit liv og for min livskvalitet, for det eksisterer ganske enkelt ingen ord for. Der er ingen ord i verden der kan beskrive min taknemmelighed for jeg føler at jeg langt om længe får lov til at leve og kan trække vejret frit. Det kan jeg takke Susanne og Hypnoterapi Kibæk for, for det forløb er det forløb der har reddet mit liv på så store og omfattende punkter.

Derfor kan jeg kun sige til alle dem som slås med bare noget i nær det jeg stod med. Tag afsted! Gør det her for dig selv! Du har kun et liv og du har muligheden for at leve det frit og opfylde de drømme du har. Føler du dig i stykker har du muligheden her for at kunne føle dig hel, uden at skulle sidde en halv levealder ved en psykolog og kæmpe med alle dine forsvarsmekanismer og føle det om en mindre eksorsicme, for det kan det virkelig føles som. Det gør det ikke her og det tager ikke flere måneder eller år.

Anbefales – hvis du gerne vil have det liv du knapt tør drømme om

Det er så hurtigt og så effektivt og smertefrit at det lyder for godt til at være sandt, men tag det fra en der har prøvet det. Det er ikke for godt til at være sandt. Det ER sandt og det kan kun anbefales at gøre det her for dig selv, hvis du gerne vil have det liv som du knapt tør drømme om. Jeg turde ikke drømme om at jeg kunne få det sådan her og at den her tilpashed var en mulighed, men det er det og det er vitterligt de absolut bedste timer jeg har brugt og kommer til at bruge på mig selv i min levetid. Så tak for de bedste mentale wellness timer nogensinde og tak Susanne, fordi at du hjalp mig fri.

Ud af et liv i intethed/mørke og ind i lyset og varmen

“Jeg har været ved Susanne til traumeforløsning for ca. 1 måned siden. Da jeg skulle finde det traume som jeg gerne ville have kigget på, tænkte jeg ”gå så langt tilbage som du husker/mener det første traume er”, det gjorde jeg så og fortalte Susanne om det og hvordan det påvirkede mig. Kort fortalt er det opstået ved at blive flyttet et par gange i den tidlige barndom indenfor familien og hvor jeg har været væk fra min far, mor og lillesøster pga. sygdom ved min lillesøster og mori mere end 1 år hvorefter jeg skulle tilbage til dem. Dette gjorde at jeg egentlig aldrig følte mig helt rigtig, ikke god nok og faktisk ikke helt hørt til.

Efter traumebehandlingen ved Susanne er der sket en kraftig ændring i hvordan jeg ser mig selv. Jeg er ikke i tvivl om at jeg er god nok, jeg reagerer ikke kraftigt når jeg bliver stillet overfor samtaler omkring min opvækst osv. Før blev jeg meget ked af det når der blev stillet spørgsmål omkring vores opdragelse, vores forældres tilgang til os børn og så videre, dette kom til udtryk ved at jeg enten lukkede helt ned eller blev arrig og var umulig at tale med. Det gør jeg ikke mere og jeg har nemmere ved at udtrykke mine behov i stedet for at tage hensyn til alle andre. Dette er blot nogle af de små ting jeg har opfanget på nuværende tidspunkt og jeg ved at det fortsætter i lang tid med ændringer i mit liv.

Dette er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv da jeg føler mig glad, tilpas og faktisk lykkelig.

Jeg vil varmt anbefale alle der har et traume indeni til at få det forløst, du skal ikke vente som mig i et halvt århundrede ? ?

Tusinde tak Susanne, det føles som om du har reddet mig ud af et liv i intethed/mørke og ind i lyset og varmen.”

-Hanne Christensen

Det er jo vidunderligt at der er en løsning her.

“Hej Susanne og mange tusinde tak for hjælpen!! ?Jeg skal ærligt indrømme at jeg var noget skeptisk i starten, men det er jeg så absolut ikke længere – tværtimod synes jeg at alle burde prøve det, for alle har noget som de slås med. For mig var det en hård fødsel, men det kan jo være hvad som helst der driller og så er det jo vidunderligt at der er en løsning her ? jeg er i hvert fald SUPER glad for resultatet og vil anbefale det til alle som måtte gå og slås med noget! ?” – Mia Christensen

Jeg var mildest talt chokeret over at noget der var så dybt og havde så mange elementer i det, kunne repareres på en enkelt session

”Efter en meget traumatisk fødsel med akut kejsersnit, som endte i en mild fødselsdepression, begyndte jeg at få smerter hver gang en samtale havde noget med fødsler at gøre. Det føltes hver gang som om at mit kejsersnit var helt friskt og det gav stærke smerter i mit underliv og min krop reagerede med stresslignende symptomer som åndenød og rystelser. Med hjælp fra en dygtig psykolog kom jeg et lille stykke af vejen i forhold til depressionsdelen, men resten kunne ikke fikses, hvilket havde en træls effekt på min livskvalitet, da der ofte tales om fødslen som nybagt mor. En dag hørte jeg fra en veninde at der eksisterede hypnoterapi som kunne hjælpe med den slags og sandt at sige var jeg dybt skeptisk, for jeg synes for det første at det lød for godt til at være sandt og for det andet troede jeg ikke at jeg kunne hypnotiseres. Jeg kom ud til Susanne og hun fik mig for det første i hypnose uden problemer. Samtidig hjalp hun til at de symptomer som var forbundet med traumet blev løst og jeg havde det fantastisk da jeg gik ud af døren, dog stadig med en vis portion skepsis, så jeg besluttede mig for at give det en ildprøve ved at tage hjem og se et kejsersnit, og så se hvad der skete. Der var ingen reaktion overhovedet og jeg var helt tilpas og var helt upåvirket af det og det har hængt ved siden for der har ikke været det mindste. Jeg var mildest talt chokeret over at noget der var så dybt og havde så mange elementer i det, kunne repareres på en enkelt session, men hvor magisk det end lyder, så var det præcis det der skete. Susanne var ganske fantastisk og imødekommende og empatisk, men samtidig vanvittigt professionel og dygtig til at gribe mig undervejs sådan at jeg var fuldstændig tryg hele vejen. Jeg kan kun give mine allervarmeste anbefalinger for havde det ikke været for Susanne og hendes arbejde med mig, havde min oplevelse som nybagt mor været en ganske anden og jeg ville ikke kunne have nydt den store gave, som det er at blive mor, på samme måde. Så jeg kan kun sige til andre at hvis der er noget, som driller eller holder dig tilbage fra at nyde dit liv, så tag fat i Hypnoterapi Kibæk, for det er virkelig værd at gøre det for dig selv.”

Tilbage til oversigten med udtalelser

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien